Egnede underlag til Jotun Vådrumssystem er beton, puds og gipsplader.
1. Forarbejde
- Rengør underlaget grundig. Sørg for, at det er fast og tørt.
- Spartel eventuelle ujævnheder, skruehuller og hjørner med JOTUN Spartel Vådrum.
På gipsplader:
- Forstærk udadgående hjørner med hjørnelister.
- Spartel spartelsamlinger med Jotun Vådrumsspartel og papirremse.
2. Overgang mellem Væg og Gulv
Ved vinylbelægning på gulv:
- Spartel overgangen mellem gulvbelægning og væg med JOTUNS Spartel Vådrum.
- Sæt glasfilten mindst 25 mm udover gulvbelægningen.
- Påfør JOTUN Grunder og Lim til Vådrum og LADY Aqua Mat, så der males mindst 3 mm nedenfor filten for at forsegle denne kant.
Ved gulvbelægning af PVC med PUR-overflade:
- Slib overfladen godt.
- Sørg for en støv- og fedtfri overflade for at opnå den bedste vedhæftning i overlappet mellem gulvbelægning og vådrumssystemet.
Ved brug af sokkelklinke:
- Færdiggør malerarbejdet af væggen med hele vådrumssystemet før montering af sokkelklinkerne.
- Overlap gulvmembranen med mindst 25 mm malingsystem.
- Opsæt sokkelklinkerne og fug toppen med egnet fugemasse i overgangen mod malingsystemet.
3. Rørgennemføringer
- Skær en V-fuge rundt rørgennemføringerne.
- Grund med JOTUN Grunder og Lim til Vådrum fortyndet i forholdet 2 dele grunder og 1 del vand.
- Lad det tørre i mindst 30 minutter .
- Fyld fugen med en egnet fugemasse.
- Godkendt rørmanchet limes til underlaget med egnet fugemasse.
- Spartel højdeforskellen mellem manchet og gipsplade ud med JOTUN Spartel Vådrum.
- Spartling af rørgennemføringer kan med fordel udføres sammen med det øvrige spartelarbejde.
4. Grunding
- Grund alle underlag med JOTUN Grunder og Lim til Vådrum, fortyndet i forholdet 2 dele grunder og 1 del vand.
- Beregnet forbrug er ca. 15 m²/liter.
- Lad overfladen tørre i mindst 4 timer.
5. Vægbeklædning
- Påfør ufortyndet JOTUN Grunder og Lim til Vådrum med langhåret malerrulle.
- Beregnet forbrug på 4–5 m²/liter.
- Opsæt glasfilt.
- Montér maks 2 længder ad gangen.
- Sørg for, at grunder og lim ikke bliver overfladetør, før opsætning af vægbeklædningen.
- Glasfilten opsættes "kant mod kant" på fladerne med 1 cm overlap i indadgående hjørner.
- Fastgør filten med en egnet plastspartel eller andet egnet tapetværktøj.
- Hvis vægbeklædningen løsnes fra underlaget, skal filten fastgøres på ny for at undgå blærer.
- Lad det tørre i 12 timer.
- Påfør derefter et nyt strøg JOTUN Grunder og Lim til Vådrum (forbrug 4–5 m²/liter), og lad det tørre i 12 timer. Efterrul evt. med en rulle til glatte underlag for et pænere og jævnere slutresultat.
6. Afskæring og Reparation
- Ved afskæring i vægbeklædningen bruges en cutterkniv med nye, tynde blade.
- Reparér området, hvor filten er fjernet eller snittet med et ekstra strøg ufortyndet JOTUN Grunder og Lim til vådrum.
- Vær forsigtig med skader forårsaget af cutterkniv, spartel e.l. på manchetterne.
7. Topstrøg
- Påfør to strøg LADY Aqua Mat.
- Malingen skal tørre mindst 4 timer mellem hvert strøg.
- Undgå at rengøre eller udsætte nymalede flader for vandbelastning de første 10 dage.