

Maling
JOTUN Linoliemaling
Behandling til bevaringsværdige bygninger.
Opdag Jotun Linoliemaling
Linoliemalingens historie
Det antages, at linoliemaling har været anvendt på bygninger i Norge helt siden begyndelsen af 1600-tallet. I Danmark har linoliemaling været brugt i over 300 år og er dermed det historisk korrekte valg til mange fredede og bevaringsværdig bygninger. Malingen har været brugt udvendigt og indvendigt, både til ensfarvede flader og interiørdekor. Efter 2. verdenskrig kom der nye bindemidler til maling på markedet. Linoliemaling blev efterhånden mindre sædvanligt, og kombineret med forkert brug af produktet i 1950-60'erne har denne produkttype været mindre brugt de senere årtier. Myndighederne beskrev også grunding med linoliemaling på nye huse helt frem til slutningen af 1970'erne. Linolie er en fornybar ressource, og kombineret med gode tekniske egenskaber, gør dette linoliemaling til et interessant fremtidsrettet produkt.
JOTUN Linoliemaling
JOTUN Linoliemaling er en traditionel linolie-zinkhvid maling, som bygger på gamle norske traditioner. Produktet er godkendt af bevaringsmyndigheder til brug på ældre, bevaringsværdige bygninger, hvor linoliemaling er foreskrevet. JOTUN Linoliemaling er tilsat filmkonserverende middel mod overfladeskimmel, har et meget højt tørstofindhold og et lavt indhold af opløsningsmidler, sådan at den er tilpasset VOC-krav. Bindemidlet i JOTUN Linoliemaling er baseret på fornybare ressourcer, da linolien fremstilles af olie presset fra hørfrø. Malingen kan benyttes på nyt og imprægneret samt tidligere bejdset eller malet træværk forudsat, at overfladen er rengjort.
JOTUN Linoliemaling har en halvblank glans, god dækkeevne og strygbarhed. Den giver god beskyttelse af træværket. Linoliemaling fungerer som et offerlag på træværket og skal slides af over tid. Dette gør, at farven dæmpes, når malingen ældes. Kridtningen er en naturlig og iboende egenskab for linoliemalingens måde at beskytte træværket på.
Egenskaber ved linoliemaling
Linoliemaling har følgende egenskaber:
- Lavt opløsningsmiddelindhold (miljøvenlig)
- Let at stryge på med god dækkeevne
- God indtrængning i underlaget og dermed god vedhæftning
- Fleksibel i forhold til bevægelser i underlaget
- Forholdsvis lang tørretid. Dette øger vedhæftningen, men kan føre til optag af mere smuds og resultere i blæredannelse (mørke farver)
- Mindre vejrbestandighed end moderne alkydmaling. Dette gælder specielt kridtning, som giver nedsat glans- og farvestabilitet. Imidlertid må sådan en nedbryding på overfladen regnes som en fordel, fordi den tydeligvis viser, at malingen bør fornyes, samtidig med at man undgår opbygning af for tykke malinglag.
Hvordan bruger man linoliemaling rigtigt?
Hvad kan gå galt og hvorfor?
- Underlaget ikke er fast, rent og tørt
- Vejret og træværkets fugtindhold
- Ikke god nok vedhæftning
- For tykt påført lag
- For lang tid mellem lagene
- Malingen når ikke at tørre/gennemhærde før næste lag
- Der er så mange malingslag, at disse tilsammen danner en tyk film, som ikke længere følger træværkets bevægelser.
- Tidligere forarbejde har været for dårlig. Forarbejdet er specielt vigtig ved olieagtige, blanke, kridtede malingunderlag, eller hvis underlaget er træ med flisekridt, som er en grå, lodden overflade.
- Det er brugt forskellige typer maling, først og fremmest en stærk maling ovenpå en svagere. Da trækker den stærke maling den svage af.
- Tidligere malingslag er påført for tykt.
- Bart træværk har ikke været grundet, eller grunderen har været for fed/ren linolie.
- Malingen løsner sig helt ind til træværket og kan trækkes af i flager.
- Afskalningen har et klart begrænset område på væggen/facaden.
- Træfibre sidder fast på flager, som løsner sig.
- Træværket under er gråt og fugtigt.
Blærer
Blærer opstår oftere i oliemaling. Flere typer blærer kan forekomme - vi skelner mellem solblærer, linolieblærer og vandblærer. Solblærer er de mest typiske og skyldes brat opvarmning af nyligt påført maling, som kun har fået tid til at tørre på overfladen. Blærerne dannes fordi opvarmede gasser/opløsningsmiddel ikke slipper ud gennem overfladen. Problemet kan reduceres ved at male facaden "efter" solen.
Solblærer kan trykkes flade lige efter, at de har dannet film og er overfladetørre.
Linolieblærer kan opstå, hvis huset er blevet grundet med en fed linolie /linoliemaling, eller linoliemaling, som var tilsat tran eller sildeolie. Da faren øges, jo tykkere og tættere malingslaget er, opstår problemet først efter, at huset har været malet flere gange. På steder, hvor den ældste maling er blevet udsat for en vis erosion og kridtning, opstår der ikke linolieblærer. Disse optræder først og fremmest på områder, som har stået beskyttet mod sol og nedbør, for eksempel under tagudhæng. Det må understreges, at moderne zinkhvidholdig linoliemaling ikke skaber linolieblærer, når den anvendes som grunder. JOTUN Linoliemaling er en zinkhvidholdig linoliemaling.
Fugtblærer skyldes vand fra kondens (bagvedliggende rum) eller lækkager. Fugtighed og vand svækker vedhæftningen og blødgør malingen. Fugtblærer er ofte forløbere for afskalning.