Bundmaling

Som stolt bådejer ønsker du selvfølgelig, at din båd skal yde sit allerbedste gennem hele sæsonen. For at den skal kunne dette, er det vigtigt at forhindre begroning på skroget. Derfor er det også vigtigt at du vælger bundmaling efter den båd du har, og hvad den skal bruges til. Også af hensyn til udslip af CO2 og dermed miljøpåvirkning.

Om Bundmaling

Hvorfor skal vi bruge bundmaling?
Den hyppigste vedligeholdelse af både er påføring af bundmaling. Dette har afgørende betydning for en vellykket bådsæson, da det er svært at få skroget rent, når der først er kommet begroninger. Begroninger fører til lavere hastigheder, et større forbrug af brændstof, skader på malingsystemet, blokering af vandledninger etc. Jo længere tid begroningen får lov til at sidde, jo vanskeligere er den at fjerne. 

Hensigten med bundmaling er at:
  • Forhindre eller begrænse begroning af alger og dyr.
  • Formindske friktion for at kunne opnå den ønskede fart.
  • Sænke brændstofforbruget ved at reducere vandmodstanden.
  • Undgå skade på malingsystemet og beskytte skroget.
Et rent skrog gennem hele sæsonen reducerer forbruget af brændstof og dermed skadelige CO2 udslip.

Begroning er afhængig af flere faktorer, bl.a. vandets kvalitet, temperatur, saltindhold og vanddybde ved fortøjningsstedet. Gråvandsudløb, forurening af vandet, nærliggende åer, nedbør, vegetation mv. kan give store forskelle selv for både, der ligger fortøjet ved nærliggende marinaer. 

Antallet af arter spiller også en rolle. De forskellige bundmalinger er udviklet for at yde beskyttelse mod de ca.  4000 forskellige arter, der kan sætte sig fast på skroget. Arterne kan deles op i følgende:  

  • Makrobegroning: Dyr og alger.
  • Mikrobegroning: Bliver ofte kaldt slim, og er en viskøs blanding af bakterier og andre mikroorganismer.
Som følge af dette er det svært at vælge den rigtige bundmaling til din båd. For at træffe det rigtige valg må både bådtype og det vand, som båden skal sejle i, tages i betragtning.