Forårsklargøring af din båd - trin for trin

Vi bådejere er vel aldrig mere stolte end på årets første tur i en skinnende, blankpoleret båd. For at give båden et både pænt udseende og en god beskyttelse mod de ydre elementer gennem hele sommersæsonen, er det vigtigt med en grundig rengøring, polering og god beskyttelse. Her får du nogle gode råd, så klargøringen af din båd bliver et både nemt og hyggeligt arbejde.

1. Rengøring af båd og motor

Begynd med at vaske båden grundigt med BOAT WASH blandet med rent vand i forholdet 1:50-1:100. BoatWash kan også bruges på meget snavsede flader. Her blandes der med rent vand i forholdet 1:20. Brug en svamp eller en børste til rengøringen og skyl godt efter med rent vand. Motoren rengøres ved at påføre ufortyndet BoatWash, der skal virke i 5-10, hvorefter der skylles grundigt med rent vand. Brug en børste til meget snavsede områder.

2. Afrensning og polering

Fortsæt med en grundig afrensning af skroget. Til det kan du bruge Marine Polish på nyere skrog, der er i god stand eller bruge Marine Rubbing, hvis skroget er meget snavset, og hvis du skal fjerne oxidering (nedmattering). For at få det bedste resultat anbefales der maskinel polering med en lammeuldspad, både til Marine Polish og Marine Rubbing. Når du har brugt et af disse produkter, er det vigtigt bagefter at beskytte skroget mod de ydre elementer og forsegle poleringen. Til dette anbefales Hard Wax. Husk, at det er afrensningen, der give glans, men det er voksen, der giver beskyttelse.

3. Påføring af bundmaling

Sørg for, at overfladen, der skal males, er hel og tør. Sørg også for at du har den rigtige type bundmaling - se overmalingstabellen i Jotun Yachting brochuren, hvis du er usikker på, hvilken bundmaling der tidligere er påført. Afmærk vandlinjen og dæk de områder til, der ikke skal males. Rør malingen godt igennem, inden den påføres - dette er især vigtigt for bundmaling. Brug en korthåret mohairrulle eller en pensel af god kvalitet, der kan tåle opløsningsmidler. Påfør det anbefalede antal strøg. Det er vigtig at få en tilstrækkelig filmtykkelse for at få en god beskyttelse gennem hele sæsonen.

4. Påføring af bundmaling til drev, trimplan, propeller og andre detaljer af letmetal

Til drev, trimplan, propeller og andre dele af aluminium og letmetal anbefales Aqualine eller NonStop i grå eller hvid. Aqualine er nem at påføre direkte fra spraydåse. Sørg for at tidligere ubehandlede overflader er affedtet, rengjort og grundet med Vinyl Primer.

5. Rengøring af teakdæk og andre detaljer af træ

Bådens teakdæk og andre detaljer af træ renses med Teak Cleaner. Påfør produktet med en pensel eller en rulle og lad det virke i ca. 10 min. Efter behov kan dækket skrubbes med en gulvskrubbe. Skyl godt efter med rent vand. For at beskytte træet, skal der efter rengøringen påføres Teak Sealer eller Teak Oil med en klud eller en svamp. Husk at tørre den overskydende olie af med en fnugfri klud. Husk at træporerne åbnes af Teak Cleaner, og derfor skal lukkes igen med Teak Sealer eller Teak Oil, ellers trænger snavs nemmere ind og gør hurtigt træet mere beskidt.

6. Rengøring af kromdetaljer

Til rengøring af detaljer i krom og rustfrit stål bruges der Chrome Polish. Poler med fnugfri klud, en lammeuldspad eller fint poleringspapir for at få en højglans overflade.

7. Rengøring og beskyttelse af gummidetaljer

Gummilister, fendere og andre detaljer af gummi rengøres med RIB Cleaner. Blandes normalt i forholdet 1:2 med rent vand,  men kan også bruges ufortyndet ved grovere rengøring. Påfør derefter RIB Shine med en klud eller en svamp. Det forhindrer udtørring af gummiet og giver en langvarig beskyttelse.

8. Rengøring og imprægnering af textiler

Kalecher og andre textiler rengøres med Textile Cleaner. Påfør produktet med en svamp eller en klud og lad det virke i ca. 10 min. Efter behov skrubbes der let med en svamp og skylles efter med rent vand. Jordslag fjernes med Mildew Remover (bør kun anvendes på farveægte textiler). Afslut med at imprægnere textilerne med Textile Watershield der sprayes på et helt tørt underlag. Husk at sømmene er ekstra tykke, og derfor kan kræve en noget længere tørretid end resten af kalechen.