FEM GRUNDE TIL AT MALE HUSET MED DEMIDEKK INFINITY

Jotuns højkvalitets-træbeskyttelse og den unikke teknologi i DEMIDEKK Infinity giver dig et smukt hus og meget lange vedligeholdelsesintervaller.

Huset er din vigtigste ejendom. At male det er ofte et stort projekt, og inden du går i gang med at male, er det vigtigt at finde en maling, som beskytter huset godt og længe. Har du svært ved at vælge den rette træbebeskyttelse? DEMIDEKK Infinity er Jotuns bedste facademaling nogensinde. Teknologien bag træbeskyttelsen er helt ny og patentsøgt. Her får du fem gode grunde til at male huset med DEMIDEKK Infinity.

1. OVERLEGEN GLANS- OG FARVEHOLDBARHED

Måske har du nogen gange bemærket, at malingen på dit hus allerede begynder at blive mat efter et par år. Måske har du haft en rød maling, som efter et par år ikke længere er ligeså rød, eller en blå maling, som med årene er blevet mere lilla.

DEMIDEKK Infinity er testet i Florida, hvor farven bliver udsat for stærkt sollys for at teste farve- og glansholdbarhed i et ekstremt miljø. Et års eksponering i Florida modsvarer ca. 40 år på en facade i Skandinavien. Ligeledes udsættes malingen i Jotuns laboratorium for eksempelvis xenonlys, som ligner sollys. Alt dette for at være sikker på, at malingen ikke ændrer farve eller nedbrydes af sollyset, og at malingen ikke mister glans for tidligt.

En træbeskyttelse, som holder glans og farve, er ganske enkelt en træbeskyttelse, som holder dit hus smukt i lang tid.

2. SELVRENSENDE EGENSKABER

Snavs og smuds ses tydeligere på lyse farver, og mange oplever hvidt træværk som særligt krævende at holde rent. Men visse typer smuds, såsom pollen, ses tydeligt selv på røde huse og træværk i mørkere farver. Så uanset hvilken nuance, du har valgt til dit hus, ønsker du så lavt et smudsoptag på træværket som muligt.

DEMIDEKK Infinity er selvrensende, hvilket betyder, at den har et ekstremt lille smudsoptag. Men hvad betyder det egentligt for dig som husejer?

– Den patentsøgte Infinity-teknologi hindrer smuds og pollen i at sætte sig på overfladen. Overfladen optager dermed ikke smuds, og træværket ser ganske enkelt ren, fin og nymalet ud længere, forklarer Karin Mattsson, Technical Service Manager på Jotun.

3. BESKYTTER MOD OVERFLADESKIMMEL

Et mere fugtigt klima gør, at træværk er mere udsat for misfarvninger i overfladen og overfladeskimmel end nogensinde tidligere. Både fugt og smuds udgør en grobund for misfarvninger og overfladeskimmel, og det er ikke noget kønt syn, når det begynder at skæmme træværket. Det er derfor vigtigt at vælge en træbeskyttelse, som beskytter dit hus mod overfladeskimmel.

DEMIDEKK Infinity har en smudsafvisende overflade, som gør at smuds og pollen ikke sætter sig fast på malingsfilmen. Det bevirker, at risikoen for misfarvninger i overfladen og overfladeskimmel mindskes.

4. VANDAFVISENDE EGENSKABER

Fugt og råd i træværket er alle husejeres største skræk. Vi ser en udvikling mod mere ekstremt vejr, og det stiller stadigt højere krav til både maling og produkt. Det er derfor vigtigt at vælge en maling, som har gode vandafvisende egenskaber, sådan at fugt hindres i at trænge ind i træværket. DEMIDEKK Infinity er meget vandafvisende og holder træet tørt. En egenskab, som er helt afgørende ved den type af vejr, som vi kan forvente os i Skandinavien fremover.

5. REGNSIKKER PÅ KORT TID

Ustabilt vejr gør det også sværere at planlægge malearbejdet, og mange husejere frygter at bliver overrasket af en regnbyge, efter at have gjort et stort stykke arbejde. Regnfulde somre får én til udskyde projektet med at male huset af skræk for man ikke når at blive færdig i tide, inden regnen kommer.

DEMIDEKK Infinity er regnsikker på kort tid, og du kan roligt male huset, selv om vejret er ustadigt, og vejrudsigten ikke lover opholdsvejr hele dagen. Du behøver heller ikke være urolig for, om der skulle komme en byge allerede nogle timer, efter du har lagt penslen.

jotun.com